Juridisk
Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 7. september 2026
Denne politik beskriver, hvilke personoplysninger vi indsamler, når du bruger uerstattelig.ai, herunder testen “Hvor uerstattelig er du?” og de formularer, du kan skrive dig op med, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Den dataansvarlige for behandlingen er:
Tankeværk (CVR 45057356)
c/o Holgersen Lovas, Holme Bygade 21, 8400 Ebeltoft
Kontakt: jakob@uerstattelig.ai
Hvilke oplysninger vi indsamler, og hvorfor
Når du udfylder testen og lead-formularen, behandler vi:
| Oplysning | Hvorfor |
|---|---|
| Navn | For at vise dit resultat og henvende os personligt til dig. |
| For at give dig adgang til dit resultat. Du angiver din e-mail, før vi viser resultatet, og vi sender dig resultatet som mail, så du kan finde det igen senere. | |
| Telefonnummer, hvis du skriver det (valgfrit) | For at kunne ringe til dig om dit resultat. Vi ringer kun, hvis du selv har skrevet nummeret. |
| Stilling og branche eller virksomhedsstørrelse | For at forstå, hvem testen taler til, og gøre opfølgning relevant. |
| Din fritekst om bekymring eller ønsket resultat | For at forstå dit behov og kunne hjælpe dig bedre. |
| Dine svar i testen samt din beregnede score og type | For at vise og forklare dit resultat og forbedre testen. |
| Land udledt af din IP-adresse | For grov geografisk statistik. Vi bruger IP-adressen til at udlede landet og gemmer ikke din fulde IP-adresse. |
| Tekniske data: session-id, henvisningskilde og tidsstempel | For at måle, hvor i forløbet folk falder fra, så vi kan forbedre testen. |
| Din feedback om rapporten, hvis du skriver den | For at gøre testen og rapporten bedre. |
| Din feedback om en skill, og din e-mail, hvis du skriver den | For at gøre vores skills bedre. |
| Hvordan du bruger testen: hvilke spørgsmål du svarer på, hvad du svarer, hvor længe hvert spørgsmål er på skærmen, og hvornår du går et skridt tilbage | For at finde de spørgsmål, der er svære at læse og svare på, så vi kan skrive dem om. Målingerne er knyttet til dit session-id og dermed til din besvarelse. Vi gemmer aldrig, hvad du skriver i fritekstfelterne, i disse målinger, kun at der blev skrevet noget, og hvor mange tegn det fyldte. |
| Klik på links i de mails, vi sender dig | For at se, om vores mails er til nogen nytte. Links i vores mails går gennem vores eget domæne, så vi kan registrere, at der blev klikket, og på hvilket link. Klikket knyttes til det samme session-id som din besvarelse. Vi måler ikke, om du åbner en mail: der er ingen sporingspixel i vores mails, og de billeder, der måtte være i dem, hentes fra vores eget domæne, uden at vi noterer det. |
Ventelister og tilmeldinger
Når du skriver dig på en venteliste eller tilmelder dig et tilbud via en formular på uerstattelig.ai, gemmer vi det, du selv skriver: navn, mail, telefon og dine svar. Vi bruger oplysningerne til at kontakte dig om det, du har skrevet dig op til, og til at vurdere om tilbuddet passer til jer. Vi gemmer dem, indtil vi har fulgt op på din henvendelse, eller til du beder os slette dem. Siger du ja til at høre fra os, gemmer vi dine oplysninger, indtil du framelder dig eller beder os slette dem. Skriv til jakob@uerstattelig.ai, hvis du vil have dine oplysninger slettet.
Retsgrundlag
- Levering af det du beder om (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Vi bruger dit navn og din e-mail til at give dig adgang til dit resultat, når du har gennemført testen. Det er også grundlaget for, at vi sender dig resultatet som mail: du gav os adressen for at få resultatet, så mailen er det, du bad om, og ikke markedsføring. Den mail får du, uanset om du sætter flueben i samtykke-feltet, og den indeholder hverken tilbud eller opfordringer til at høre mere. Dit resultat ligger også på en privat adresse, som mailen linker til. Den behandles og opbevares på samme måde som resultatmailen.
-
Samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Sætter du flueben i
samtykke-feltet i testen, må vi sende dig mails ud over resultatmailen.
Fluebenet er tomt på forhånd, og det står der ordret sådan:
Fluebenet gælder kun mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, uden at det koster noget: hver af de mails, fluebenet dækker, har et afmeld-link i bunden, og du kan også skrive til os. Vi gemmer dokumentation for, at du gav samtykket, og for hvad der stod i det. Telefon er et valg for sig og ikke en del af fluebenet. Nummerfeltet er selv samtykket, og feltet siger det med de ord: “Skriv dit nummer hvis vi må ringe til dig om dit resultat”. Lader du feltet stå tomt, ringer vi ikke, og du kan altid bede os om at lade være. Vi kontakter dig ikke med markedsføring, hvis du ikke har givet samtykke.Ja tak, I må sende mig personlige forslag ud fra mine svar og jeres nyhedsbrev på mail. Du kan altid framelde dig med linket i hver mail.
- Vores legitime interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) i at forbedre testen og vores mails og lave grov, samlet statistik, herunder land udledt af din IP-adresse, tekniske data og klik på links i de mails, vi sender dig. Vi har vurderet, at dette ikke tilsidesætter dine interesser: målingerne gemmes på dit session-id, men vi læser dem i samlet form, vi bygger ingen profil af dig, og de bruges ikke til at træffe afgørelser om dig.
Det er frivilligt at give dine oplysninger. Din e-mail er dog nødvendig, for at vi kan vise dig dit resultat. Samtykke-feltet til markedsføring er valgfrit. Din score og type beregnes automatisk, men bruges ikke til automatiske afgørelser med retsvirkning for dig.
Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger ikke dine oplysninger. Vi bruger følgende databehandlere til at drive tjenesten:
- Vores egen server. Dine oplysninger gemmes i en database på vores egen server, der står i Tyskland (EU/EØS). Data deles ikke med en ekstern databaseudbyder.
- Mailjet (Mailjet SAS, en del af Sinch) til at sende vores mails, blandt andet mailen med dit resultat. Mailjet får dit navn, din e-mailadresse og indholdet af den mail, vi sender dig. Mailjet oplyser, at data behandles i EU, og databehandleraftalen er en del af deres vilkår, så dine oplysninger overføres ikke til lande uden for EU/EØS. Vi bruger kun Mailjets afsendelse, ikke deres kontaktlister eller kampagneværktøjer, og vi lægger hverken sporingspixel eller omskrevne links ind gennem dem.
- Sentry til fejlovervågning. Sentry er sat op til ikke at modtage personoplysninger som din e-mail, og data behandles i EU.
- Umami til besøgsstatistik på hele sitet (forside, test og skills). Umami kører på vores egen server (analytics.bargsteen.com) og indsamler anonym, samlet trafikstatistik. Det sker uden cookies, uden at gemme din fulde IP-adresse og uden at følge dig på tværs af websteder. Derfor kræver det ikke samtykke, og data deles ikke med tredjepart.
Er du kommet til testen via et link fra din arbejdsplads eller en anden gruppe, indgår din besvarelse i gruppens samlede tal. Vi viser aldrig dine egne svar, din score eller dine kontaktoplysninger til gruppen, kun samlede tal, og først når gruppen er stor nok til, at ingen kan genkendes.
Hvor længe vi gemmer dine oplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger, indtil du trækker dit samtykke tilbage eller beder os slette dem, og senest 24 måneder efter din seneste kontakt med os. Dokumentationen for dit samtykke, altså samtykketeksten som den lød, tidspunktet og hvad du udfyldte, gemmer vi i to år efter, at vi sidst har brugt samtykket, fordi vi skal kunne bevise, at du gav det. Anonym statistik kan opbevares længere, da den ikke kan henføres til dig.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig,
- få rettet forkerte oplysninger,
- få slettet dine oplysninger,
- få begrænset behandlingen,
- gøre indsigelse mod behandlingen,
- få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet),
- trække et samtykke tilbage uden at det påvirker lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen.
Vil du bruge en af dine rettigheder, så skriv til jakob@uerstattelig.ai. Du kan også klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.