Jakob Lovas og Kasper Bargsteen står op ad en rød mur

Om os

Jakob Lovas og Kasper Bargsteen

Vi har begge prøvet at blive erstattet af AI.

En filosof og en AI-ingeniør. Samme spørgsmål, hver sin ende af det.

Vi har set AI-revolutionen fra hver sin side af bordet: filosoffen, der spørger, hvad mennesket skal bruges til, og ingeniøren, der har bygget de systemer, der tager arbejdet.

Vores historie

Samme spørgsmål, hver sin ende.

Vi kommer til AI fra hver sin ende. Jakob som filosof, der har brugt sit fag på at spørge, hvad et menneske er. Kasper som ingeniør, der har bygget de systemer, der tager arbejdet, og selv er blevet erstattet af dem.

Vi mødtes i det samme spørgsmål: Hvad gør os mennesker uerstattelige, når AI kan mere og mere?

Vi brugte sommeren 2026 på at samle det mod, det kræver at starte en virksomhed sammen om netop det spørgsmål. Jakob lukkede Tankeværk efter to år og over 100 foredrag. Det, der kom i stedet, hedder Uerstattelig.

Kasper bygger. Jakob spørger hvorfor.

Det er ikke en arbejdsdeling. Det er pointen. Ingen af os kan svare på spørgsmålet alene, og det kan jeres organisation heller ikke, hvis kun den ene halvdel er med i rummet.

Jakob Lovas med hånden i siden op ad en rød mur

Filosof

Jakob Lovas

Da jeg så min kone miste sit job til ChatGPT, blev jeg besat af ét spørgsmål: Hvad gør os mennesker uerstattelige?

Jeg valgte ikke at beskæftige mig med AI. AI valgte mig: Kaia, min kone, havde været selvstændig oversætter i otte år, da ChatGPT kom i november 2022. Vi var på barsel. Inden for et år måtte hun lukke sin virksomhed, og hele familien røg ud i økonomisk usikkerhed.

Da vi efter 1,5 år endelig forstod, at det skyldtes AI, begyndte jeg at fortælle min families historie. Resultatet overraskede mig meget. Pludselig begyndte vidt fremmede folk at fortælle mig deres historie om, hvordan AI åndede deres faglighed i nakken. I hundredevis af beskeder fik jeg i min indbakke. Sådan gik det til, at det blev AI, der blev mit arbejde.

Jeg er uddannet filosof fra København og München, har været højskolelærer i Rødding og har skabt en ny højskole på Djursland, hvor jeg bor med min kone og min søn i et hus med stråtag i en landsby med 30 huse.

Jeg har en søn på snart fire år. Jeg er oprigtigt nervøs for, hvad det er for en verden, han skal arve, og om det er en verden, vi kan kalde et hjem for mennesket. Derfor kan jeg ikke komme i tanke om noget vigtigere at arbejde med.

Jeg er ved at skrive bogen Erstattelig. Den udkommer i 2027.

LinkedIn ↗
Kasper Bargsteen med foldede hænder foran en rød mur

AI-ingeniør

Kasper Bargsteen

Jeg har automatiseret andres arbejde, siden jeg var 17. I foråret 2026 blev mit eget erstattet.

Senest i en fintech, hvor jeg byggede et AI-system, der overtog de manuelle rettelser af bankdata. Dygtige mennesker sad ellers med dem hver dag. Samtidig gjorde jeg vores kode klar til AI-agenter. Da virksomheden satsede alt på AI med færre ingeniører, var mit arbejde noget af det letteste at overtage. Det havde jeg selv sørget for.

Gjorde jeg noget forkert? Nej. Automatiseringen var rigtig, og jeg ville gøre den igen. Erfaringen og dømmekraften kunne ikke overtages. De flyttede med mig.

Jeg har siddet med regnestykket fra begge sider: som leder, der skulle levere mere med færre, og som den, beslutningen ramte. Forskellen var aldrig, hvilken AI vi brugte. Den var, om mennesker og AI blev bedre sammen end hver for sig.

Og jeg har to små sønner, der en dag spørger, hvad de skal blive gode til i en verden med AI. Det svar vil jeg kunne give dem.

LinkedIn ↗

Hvorfor vi gør det

Den største risiko i AI-alderen er ikke at blive erstattet af AI. Det er at lade AI erstatte de anstrengelser, der gør os uerstattelige som mennesker.

Vi er ikke imod AI. Kan noget automatiseres godt, skal det automatiseres, så tiden går til det, der kræver et menneske. Men det kommer ikke af sig selv. Uden retning bygger AI rod hurtigere, og uden friktion lærer vi mindre, mens vi tror, vi lærer mere.

Derfor hjælper vi mennesker og virksomheder med at lære AI til det, den er god til, og dyrke det, der gør os uerstattelige.

Ikke frygt. Ikke jubeloptimisme. Handlemod.

Udvalgte samarbejdspartnere

  • Netto
  • Toldstyrelsen
  • Salling Group
  • VELUX
  • Novo Holdings
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Københavns Universitet
  • IDA
  • DM
  • A&Til
  • Det Faglige Hus
  • Dansk Metal
  • Folkeuniversitetet

Medier, hvor vi har optrådt

Jakob Lovas og Kasper Bargsteen griner op ad en rød mur

Næste skridt

Lad os tage en snak om, hvor I står.

Book en strategisk samtale om jeres AI-omstilling. Gratis og uden forpligtelser.

Den strategiske samtale

En samtale med Jakob eller Kasper om, hvor I står, og hvad vi ville gøre i jeres sted. I går derfra med et klart billede af jeres situation og konkrete anbefalinger, uanset om I køber noget af os.

Før vi taler sammen

Når I booker, stiller vi et par korte spørgsmål om jer. Så ved vi, hvem vi taler med, og kan forberede os på jeres situation, ikke på en standardsamtale.

Vores kapacitet

Vi holder 3 oplæg og 3 workshops om måneden og har kun 1 omstillingsforløb ad gangen. Kalenderen fylder hurtigt op, så tag fat i os i god tid, hvis I har en dato i tankerne.

Er I ikke klar til et større samarbejde endnu? Så start med organisationsanalysen. 25.000 kr., ti minutter pr. medarbejder, og så ved I, hvor I står, og kan begynde at handle.